Mange danskere går rundt med tanken om en dag at starte ud som selvstændig. Desværre er det de færreste, der ender med at gøre det. Og ud af de, der endelig tager beslutning, er det også kun en mindre andel, der rent faktisk ender med at få succes med det.
Hvis du har gået med tanken om at starte ud med dit eget firma, men måske bare ikke har turde gøre det endnu, håber vi, at vi her kan klæde dig lidt på, så du kan finde modet frem i dig til at tage springet.
Du skal være bange
Først og fremmest er det vigtigt, at du ikke prøver at skjule følelsen af, at du er bange for at starte ud som selvstændig. Det er helt normalt, og du er langt fra den eneste, der går rundt med nervøsitet i kroppen, inden de skal starte op med et nyt firma for første gang.
Men i stedet for at løbe væk fra beslutningen, når du bliver bange, er det bedre at bruge det som benzin til at få skudt din virksomhed i gang med et ordentligt drøn. Alt den energi, du har i din krop, som du bruger på at være nervøs, kan du i stedet kanalisere ud i din virksomhed, så du kan løfte den godt i gang, så den kommer godt fra start. En god start kan være det, der er med til at afgøre, om din virksomhed kommer til at overleve i længden.
Uanset om du arbejder med navnestatistik, produktion af beton eller som webdesigner vil du være bange for at starte ud første gang. Det er helt normalt.
Hav styr på økonomien
Dernæst er det utroligt vigtigt, at du har styr på økonomien, inden du starter ud. Det gælder både privat, men også for din virksomhed. Har du lagt budget for din virksomhed? Har du nogle penge, du kan leve af privat, hvis du ikke har mulighed for at trække løn ud af virksomheden i det første stykke tid?
Måske kan det være nødvendigt for dig at få et ekstra bijob ved siden af din virksomhed, som du kan bruge til at tjene penge til at betale dine regninger, så alle pengene i din virksomhed bliver skudt tilbage ind i virksomheden, så den kan vækste.
Det kan også være, du har brug for et lån til at komme i gang. I så fald kan det være klogt at tage et kig på en låneberegner og finde frem til det bedste lån for dit vedkommende.
Sælg allerede inden du åbner
Her til sidst er det også utroligt vigtigt, at du har styr på salget, inden du kommer i gang. Der er ikke nogen undskyldning for ikke allerede at komme i gang med at skaffe kunder, inden du overhovedet har åbnet.
Det kan blandt andet være med til at give dig en tro på, at du godt kan tjene penge i din nye virksomhed, hvis du, allerede inden opstarten, har betalende kunder, der står i kø og venter på, at du kan levere en service eller et produkt til dem.
Så kan du sælge noget allerede inden din opstart, er det et rigtig godt udgangspunkt for at starte en succesfuld virksomhed, som du også kan leve af om fem eller ti år.