Rundt om i Danmark, og ja, måske endda hele verden, går der små drenge og piger rundt, som drømmer om at komme til at være professionelle fodboldspillere, når de bliver store.

Desværre er det ikke en drøm, der går i opfyldelse for særlig mange af dem. Men bare fordi du er en af dem, der ikke lige klarede dig gennem nåleøjet og kom på holdet i Silkeborg IF, betyder det ikke, at du ikke stadig kan komme til at arbejde inden for fodbold. For det kan godt lade sig gøre at komme til at arbejde med den sport, du holder rigtig meget af, selvom det ikke nødvendigvis bliver på grønsværen som spiller.

Her kommer vi ind på et par måder, hvor du kan komme til at arbejde med fodbold på den ene eller den anden måde, uden at du er professionel fodboldspiller og kan leve af det på den måde.

Bliv ansat i klubben

Fodboldklubber er jo professionelle virksomheder, der bliver drevet af dygtige mennesker der ikke har noget med selve fodbolden at gøre.

Der er brug for alt lige fra kontoransatte til sælgere og materialemænd, og det kan være en måde, hvorpå du kan få et job i en professionel fodboldklub. Disse jobs hænger ikke på træerne, og i Danmark er der desværre ikke de sammer budgetter i klubberne til at ansætte folk, som der eksempelvis er i Tyskland eller England. Men det kan stadig være en vej ind til at arbejde i den verden, du elsker.

Uddan dig som træner

Hvis du stadig gerne vil have noget med fodbolden at gøre, kan du også vælge at uddanne dig som træner, hvis du har lyst til det. Det er muligt for alle at tage træneruddannelser i Danmark, og du kan endda være så heldig at få dele af din uddannelse betalt af din klub, hvis de kan se en idé i at sætte dig på et kursus for at øge dine kvalifikationer. Det gavner jo også den enkelte klub at få bedre trænere.

På den måde kan du eksempelvis blive ungdomstræner, assistenttræner eller måske endda førsteholdstræner og blive betalt for det en skønne dag.

Bliv professionel dommer

En helt anden vej ind i branchen er at tage dig en anden uddannelse – nemlig dommeruddannelsen. Det er meget begrænset med antallet af dommere i verden, der kan leve af det, men kommer du op på det øverste niveau i Danmark, kan du skabe dig en rigtig fin sideindtægt ved siden af et eventuelt andet job.

Kommer du op på FIFA niveau og bliver international dommer, kan du også komme til at leve fuldt ud af det.

Få et job i et bettingfirma

Sidst, men ikke mindst, kan du også vælge at gå en mere alternativ vej og blive ansat i et af de mange betting firmaer.

Her er der også brug for folk, der kan sidde og analysere kampe, lave markedsføring eller yde support for brugerne.

Det er dog måske ikke den mest sexede måde at komme til at arbejde med fodbold, men hvis du ikke har andre muligheder, kan du jo overveje at søge et job hos et af de mange betting firmaer. Du kan finde en del af dem inde hos Anybet, hvis du savner inspiration til, hvor du kan søge.

Ikke professionel fodboldspiller? Sådan kommer du til at arbejde med fodbold

Ikke professionel fodboldspiller? Sådan kommer du til at arbejde med fodbold