Drømmer du om at kunne rejse og arbejde samtidig, er der faktisk rig mulighed for det. Der er mange måder, du kan vælge at kombinere det på. Der er ikke kun en rigtig måde at gribe det an på.
Her kommer vores fem bedste råd til dig, der drømmer om en livsstil, hvor det at arbejde ikke holder dig fra at rejse samtidig med.
1 – Vælg et arbejde som du kan tage med dig
Først og fremmest kan det være en rigtig god idé at vælge et arbejde, du har mulighed for at tage med dig. Er du dygtig til at installere en Panasonic luft til luft varmepumpe, kan du leve af det i Danmark, men du har nok ikke mulighed for at gøre det samme i alle andre lande.
Det er her, internettet bliver genialt. For hvis du kan gøre det muligt for dig selv at leve af noget, du kan klare online, kan du arbejde, uanset hvor i verden du befinder dig.
2 – Lær et universelt håndværk
Det kan også være en god idé at lære et universelt håndværk, som du kan lave, uanset hvor i verden du kommer hen.
Kan du finde ud af at arbejde med motorer, reparere biler, spille guitar eller hvad det nu kan være, kan du jo sagtens arbejde med dette, selvom du ikke er hjemme i Danmark. De har også motorer, biler og folk der elsker musik i andre lande. Heldigvis da.
3 – Frivilligt arbejde kan være nok til at kunne leve
Måske kan det også lade sig gøre for dig at finde et sted, hvor du kan få kost og logi mod at arbejde frivilligt. Der er flere forskellige steder, hvor dette kan blive en reel mulighed for dig.
Du skal måske selv lige bruge penge på transporten, men så skal du ikke bekymre dig om husleje eller udgifter til mad, hvis du kan få det hele, det sted du arbejder frivilligt. Det kan godt blive til et spændende eventyr.
4 – Husk altid at have styr på reglerne
Hvis du vælger at tage rundt i verden og arbejde samtidig, kan det være klogt altid at læse op på reglerne for det enkelte land, du befinder dig i. Er der noget ift. visum, du skal tage med i betragtning? Hvordan med skat? Er der særlige afgifter, du skal betale?
Der er mange små ting, der adskiller landene fra hinanden, og i hvert eneste land gælder der typisk nogle andre regler. Så vær opmærksom på dette, hvis du har et ønske om at skulle rejse rundt fra land til land for at arbejde flere forskellige steder.
5 – Prøv det af inden du gør det permanent
Hvis det er en drøm du har, men du rent faktisk ikke har prøvet at leve sådan endnu, kan det være en god idé at prøve det af, inden du vælger at sælge alt, hvad du ejer, og så tage afsted. Nogle kan lide at gøre det sådan, men det vil jo være ærgerligt, hvis du efter en måned finder ud af, at det slet ikke er dig, og du bare gerne vil hjem igen.
Så prøv at tage fri i en måned eller to og tag ud at rejse og mærk efter, om du gerne vil gøre det til noget permanent, eller om du egentlig savner gode gamle Danmark igen.