Opdateret: 10-03-2009

Borgere fra 3. lande (ikke EU/EØS)

 

Borgere fra 3. lande skal have søgt og fået opholds- og arbejdstilladelse før de kan begynde at arbejde.

 

Trin 1: Udlændingeservice – Opholds- og arbejdstilladelse

 

Opholds- og arbejdstilladelse søges hos Udlændingeservice, men kan indgives på en dansk repræsentation i udlandet.

Opholds- og arbejdstilladelse gives normalt kun, hvis beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for det. Der findes en række særlige ordninger, som gør det lettere for højt kvalificerede udlændinge at få opholds- og arbejdstilladelse i Danmark:

På Udlændingeservices hjemmeside www.nyidanmark.dk findes en beskrivelse af, hvilke persongrupper, der kan forventes at opnå opholds- og arbejdstilladelse, hvilken procedure, der skal følges og hvilket ansøgningsskema, der skal anvendes.

 

Trin 2: Borgerservice – CPR nummer og sundhedskort

 

Når den udenlandske medarbejder har fået sin opholds- og arbejdstilladelse skal han/hun folkeregistreres.

Folkeregistrering sker ved Borgerservice i den kommune, hvor medarbejderen bosætter sig.

Når medarbejderen er folkeregistreret, får han/hun et CPR nummer og et sundhedskort, og er herefter omfattet af den danske sygesikring på samme måde som alle andre danskere.

 

Medarbejderen skal medbringe:

 

-          Personlig legitimation

-          Opholds- og arbejdstilladelse

-          Ansættelseskontrakt.

 

Adresse og åbningstider på Borgerservice findes på kommunens hjemmeside.

 

Trin 3: Skat – Skattekort

 

Den udenlandske medarbejder skal betale indkomstskat i Danmark, men kan også være delvis skattepligtig i hjemlandet. Skat udsteder skattekort og giver råd og vejledning om fradrag osv.

 

Medarbejderen skal medbringe:

 

-          Opholds- og arbejdstilladelse

-          Personlig legitimation

-          Dokumentation om civilstand (fx. vielsesattest) og børn

-          Dokumentation om bopæl

-          Nyeste skatteopgørelse fra tidligere bopælsland

-          Ansættelseskontrakt

-          Bankoplysninger fra sit hjemland

 

Adresser og åbningstider på nærmeste Skattecenter findes på www.skat.dk

Trin 4: Bankkonto, sprogkursus, arbejdsløshedsforsikring, indbo- og ulykkesforsikring, læge/tandlæge, kørekort, registrering af bil/motorcykel

 

Bankkonto

 

Alle medarbejdere skal have en dansk bankkonto for at få udbetalt løn. Medarbejderen henvender sig i en bank for at oprette en konto.

 

Medarbejderen skal medbringe:

 

-          Ansættelseskontrakt

-          Personlig legitimation

-          Dokumentation for adresse i Danmark

 

Sprogundervisning

 

Så snart medarbejderen har fået et dansk CPR nummer kan han/hun tilmelde sig danskundervisning. På Borgerservice kan man få oplyst, hvor og hvornår undervisningen finder sted.

Udover traditionel undervisning kan man på internettet følge danskkurser. Her kræves ikke dansk CPR nummer. På www.nyidanmark.dk > ”Integration af nyankomne” findes information om online dansk, som kan følges gratis – eventuelt før medarbejderen tiltræder jobbet i Danmark.

 

Arbejdsløshedsforsikring

 

I de fleste europæiske lande er man automatisk arbejdsløshedsforsikret, når man begynder at arbejde. Mange udenlandske medarbejdere glemmer derfor at melde sig ind i en a-kasse. Det giver dem problemer, når vender tilbage til deres hjemland efter at have arbejdet i Danmark. Det er en stor hjælp, hvis du som arbejdsgiver, gør medarbejderen opmærksom på vigtigheden af at indmelde sig i en a-kasse.

 

Indbo- og ulykkesforsikring

 

Alle ansatte er dækket af den obligatoriske arbejdsgiverforsikring, men det er vigtigt, at medarbejderen også er omfattet af en ansvarsforsikring i fritiden. Bed derfor den udenlandske medarbejder tjekke sine forsikringsforhold (indbo-, ulykkes-, bilforsikring osv.)

 

Læge og tandlæge

 

Udenlandske medarbejdere, der bosætter sig i Danmark, har samme ret til læge- og tandlægebehandling, som alle andre danskere. Valg af læge foregår på Borgerservice. På www.nyidanmark.dk > Citizen in Denmark findes fyldestgørende information på flere sprog om det danske sundhedssystem bl.a. om valg af tandlæge.

 

Kørekort

 

Kørekort udstedt i et EU/EØS land er gyldigt i Danmark, og skal ikke ombyttes til et dansk kørekort.

Kørekort udstedt i et ikke-EU/EØS land skal ombyttes. Ombytningen foregår på Borgerservice og skal ske senest 14 dage efter registrering af dansk bopæl. Medarbejderen skal møde personligt op i et Borgerservicecenter og udfylde en blanket.

 

Medarbejderen skal medbringe:

 

-          Det gyldige udenlandske kørekort

-          Opholds- og arbejdstilladelse

-          Personlig legitimation

-          Lægeattest, udstedt af egen læge og et billede, som er stemplet af lægen. Billedet skal leve op til de nyeste retningslinjer for foto til kørekort

 

Udenlandsk registrerede køretøjer

 

Reglerne for kørsel i et udenlandsk registreret køretøj er ikke enkle. Det er Skat, der administrerer, rådgiver og vejleder om reglerne. Et godt råd fra Skat er, at den udenlandske medarbejder straks efter ankomst til Danmark skal søge om tilladelse til kørsel i det udenlandsk registrerede køretøj. Ansøgningsskemaet findes på www.skat.dk og sendes til Skat. Indtil en tilladelse foreligger medbringes en kopi af ansøgningen ved kørsel i Danmark.

Tilladelse gives som hovedregel, hvis medarbejderen opholder sig i Danmark i mindre end 365 dage indenfor 24 måneder, men spørgsmålet om registreringspligt afhænger af en konkret vurdering af ansøgerens bopælsforhold.

Hvis medarbejderen flytter sin folkeregisteradresse til Danmark, skal det udenlandsk registrerede køretøj omregistreres til danske nummerplader senest 14 dage efter flytningen.

 

EU/EØS landene er: Tyskland, Frankrig, Italien, Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Danmark, Irland, Storbritannien, Grækenland, Spanien, Portugal, Østrig, Finland, Sverige, Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien, Slovakiet, Rumænien, Bulgarien, Norge, Island og Liechtenstein. Borgere fra Schweiz følger samme regler som borgere fra EU/EØS landen
 Disclaimer